Kvalitetssystemets opbygning

Oversigt over kvalitetssystemet 

Oversigt over kvalitetssystemet

Kvalitetssystemets rammer

De overordnede rammer for kvalitetssystemet består af:

Uddannelsesprofilen, der udgør fundamentet for arbejdet med kvalitet i uddanneserne, og som sætter ord på, hvad vi på AAU forstår ved høj kvalitet i vores uddannelser og hos vores dimittender.
Kvalitetspolitikken, der fastlægger de overordnede principper for kvalitetsarbejdet og målsætninger for kvalitetsområderne.
Beskrivelse af ansvar og roller for aktørerne i kvalitetsarbejdet.
Rammerne for de overordnede processer, der sikrer den årlige opfølgning på uddannelseskvalitet, gennemførelse af uddannelsesevalueringer hvert 6. år samt årlig evaluering og udvikling af AAU’s samlede uddannelsesportefølje.
 

Kvalitetsområder

AAU's kvalitetssystem er opdelt i seks kvalitetsområder. I kvalitetsområderne defineres, hvordan kvalitetsarbejdet gennemføres i praksis via de samlede mål for kvalitet og fastlagte principper og procedurer. De samlede mål for kvalitet består af målsætninger, standarder og indikatorer. Indikatorerne er konkrete mål eller handlinger, som skal opfyldes for alle uddannelser. Når alle indikatorer er opfyldt tilfredsstillende, er kvalitetsmålsætningen, de er tilknyttet, også nået.

De seks kvalitetsområder følger de studerendes vej gennem deres uddannelse på universitetet.

  1. Rekruttering og studiestart. Kvalitetsarbejdets fokus er rekruttering, information til potentielle studerende, så de vælger den rigtige uddannelse, samt at nye studerende tilbydes en veltilrettelagt og inddragende studiestart.
  2. Uddannelsernes udvikling, tilrettelæggelse og drift. Kvalitetsarbejdets fokus er den løbende udvikling af uddannelserne (studieordningerne), tilrettelæggelsen af studieaktiviteter i semesterbeskrivelser og herunder prøveformer, dialog med censorer samt evalueringer med studerende.
  3. Principperne for problembaseret læring (PBL). Kvalitetsarbejdets fokus er den systematiske vurdering og revurdering af PBL-principperne, implementeringen af PBL-principperne i uddannelserne samt evaluering af forankringen af problem baseret læring i uddannelserne.
  4. Studiemiljø. Kvalitetsarbejdets fokus er den løbende evaluering og udvikling af det psykiske, fysiske, æstetiske og digitale studiemiljø.
  5. Forskningsbasering og pædagogiske kompetencer. Kvalitetsarbejdets fokus er udvikling og sikring af de faglige og pædagogisk-didaktiske kompetencer for underviserne. Forskningsbaseringen sikres via tilknyttede forsknings-/faglige miljøer og bemandingsplanlægning, der sikrer at moduler og kurser tilrettelægges, undervises og vejledes af undervisere med relevante forskningsmæssige eller faglige profiler. Fokus er også at de studerende gennem uddannelsen har kontakt til forskningsmiljøer/faglige miljøer.
  6. Job og karriere. Kvalitetsarbejdets fokus er understøttelse af de studerendes employability, karrierevejledning samt dimittend- og aftagerkontakt.
  • +

    Kvalitetsarbejdets aktører

    Kvalitetsarbejdet forankret i AAU’s eksisterende ledelsesstruktur, hvorfor det formelle ansvar følger ledelsesorganiseringen. Det overordnede formelle ansvar for kvalitetspolitikken ligger derfor hos rektor. Prorektor har fået delegeret den faglige ledelse inden for uddannelsesområdet fra rektor, og har dermed det daglige ansvar for AAU’s kvalitetssystem og udmøntningen af kvalitetsarbejdet.

    Dekanaterne og Universitetsdirektøren har ansvaret for, at kvalitetssystemet udmøntes på fakulteterne og i Fælles Service.

    Institutlederne udmønter kvalitetssystemet på institutterne ved at fastlægge og beskrive egen organisering af kvalitetsarbejdet i form af ansvar og roller i forbindelse med at udføre, vurdere og følge op på kvalitetsarbejdet. Derfor kan aktørernes samspil være forskelligt fra institut til institut, og det er vigtigt at alle kender deres ansvar og roller inden for institutterne.

    Studienævnene har en særlig vigtig rolle i kvalitetsarbejdet, da de jf. universitetsloven har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelser og undervisning.

    AAU’s kvalitetsarbejde er forankret i en kvalitetskultur, hvor studerende og medarbejdere i samarbejde løbende arbejder for at fastholde en høj kvalitet i uddannelserne og udvikle uddannelserne, så de til stadighed matcher samfundsudviklingen. Både undervisere og studerende har en særlig rolle ved at bidrage konstruktivt i dialogen om uddannelseskvalitet og herunder at de studerende deltager i evalueringer af bl.a. studiestart, studieaktiviteter, studiemiljø og uddannelsesforløb.

    Det koordinerende daglige arbejde i forbindelse med uddannelsernes kvalitet og relevans sker gennem, følgende organer:

    Det Strategiske Uddannelsesråd (DSUR) er AAU’s overordnede organ på tværs af fakulteterne, som koordinerer overordnede strategiske spørgsmål vedrørende uddannelser.

    Det sikrer, på vegne af AAU’s direktion, den ledelsesmæssige forankring af uddannelsesudviklingen og -kvaliteten.

    Studiemiljørådet er et rådgivende organ for prorektor, som har til formål at sikre, at AAU’s uddannelser er funderet i et attraktivt studie- og læringsmiljø, der understøtter problem- og projektbaseret læring. De studerende er repræsenteret i dette råd.

    Studienævnene, hvor en stor del af det konkrete daglige kvalitetsarbejde og dialogerne om uddannelseskvalitet sker.

    Institutledelsen, der også er en stor del af det opfølgende kvalitetsarbejde, da den sikrer, at indsatser til kvalitetsudvikling af uddannelserne gennemføres.

    Det løbende arbejde med at udvikle kvalitetsarbejdet og AAU’s kvalitetssystem sker gennem følgende organer:

    Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling (RKU) er AAU’s overordnede organ på tværs af fakulteterne, som er ansvarlig for udviklingen af AAU’s kvalitetssystem, så det lever op til eksterne og interne krav. Rådet fastlægger overordnede rammer og fælles procedurer for kvalitetsarbejdet. De studerende er repræsenteret i dette råd.

    AAU Kvalitetsnetværk er et uformelt åbent netværk, som har til formål via videndeling at arbejde mod en fælles forståelse for kvalitetsarbejdet udført på alle niveauer på AAU. Det bidrager til at skabe et godt fundament for, at AAU har et velfungerende kvalitetssystem samt en åben kvalitetskultur, hvor vi lærer af hinandens gode kvalitetsarbejde.